Skip to content
Hans Aa employees working after ISO 9001 and 14001 standards

Controller/Regnskabschef

24/03/2023

Via Pay-back specialist rekruttering søger vi en Controller/Regnskabschef:

 

 

Til Hans Aa A/S i Esbjerg søges en controller/regnskabschef med masser af drive og lyst til at være en del af en international virksomhed i udvikling.Om stillingen og dine opgaver

Med reference til CFO’en bliver det dit ansvar at styrke og løfte økonomifunktionen, så denne imødekommer de fremtidige forventninger, som stilles til funktionen i en ambitiøs vækstvirksomhed. Du vil få en hverdag i en international virksomhed med en god kombination af faglig ledelse og hands on arbejde. Du bliver en del af et solidt fællesskab præget af høj trivsel, imødekommenhed og hjælpsomme kollegaer - både lokalt i Danmark, men også på Hans Aas fabrikker i Polen og Kina.

Som controller/regnskabschef har du det faglige ansvar for regnskabsafdelingen, som foruden dig består af 3 medarbejdere. Samtidig er du Hans Aas controller og fungerer som strategisk og operationel sparringspartner for CFO’en og den øvrige ledelse.

Du skal have fokus på at optimere og udvikle forretningsgange, processer og systemer m.m., og det kræver, at du har flair for og lyst til at arbejde med denne del af forretningen og ikke mindst formå at eksekvere på planlagte tiltag.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder ligger inden for:

  • måneds-, kvartals- og årsafslutning
  • indhentning/bearbejdning af tal til udarbejdelse af rapportering for hele koncernen
  • optimering af processer, rapporteringssystemer og KPI’er
  • generel kvalitetssikring af regnskab og bogholderi
  • diverse financial og business controlling opgaver, herunder overordnet debitoropfølgning, lagerstyring, efterkalkulationer mv.
  • lønadministration for det danske site
  • udarbejdelse af budgetter/forecasts
  • fagligt ansvar og ledelse af økonomiafdelingen bestående af 3 medarbejdere
  • sparring med CFO generelt omkring økonomistyring
  • ad hoc administration

 

Dine personlige og faglige kvalifikationer

Som person er du smilende, positiv og teamorienteret. Du er vedholdende, struktureret og fokuseret på at få afsluttet påbegyndte opgaver. Du er detaljeorienteret og har høje standarder for dit eget arbejde samtidig med, at du sætter en ære i at optimere inden for dit fagområde. Herunder finder du det naturligt at involvere dig i opgaver og optimeringer af arbejdsprocesser. Såfremt du har erfaring med Power BI, vil det være en fordel.

Du er sandsynligvis uddannet cand.merc.aud., HD i regnskab eller lignende og kommer med flere års regnskabserfaring; muligvis nogle års erfaring fra revisionsbranchen. Du har mod og lyst til at påtage dig fagligt ledelsesansvar, men det er ikke nødvendigvis noget, du tidligere har erfaring med.

Du behersker engelsk i skrift og tale og har gerne erfaring fra en international virksomhed.

Hos Hans Aa anvendes Microsoft Dynamics 365.

Du tilbydes

Hans Aa A/S tilbyder ansættelse i en solid virksomhed, hvor du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og konstruktiv kultur med god mulighed for sparring. Du vil få et stabilt ansættelsesforhold omgivet af positive kollegaer i moderne og lækre lokaler. Du bliver en del af en flad og uformel organisation med faglige kompetencer på højt niveau. Virksomheden tilbyder et dynamisk arbejdsniveau, hvor der er fokus på fleksibilitet og samarbejde.

Lønnen forhandles individuelt og modsvarer dine kvalifikationer.

 

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Jonas Jørgensen, Pay-Back specialist rekruttering, på tlf. 3152 8191 eller pr. mail: jj@pay-back.dk.

 

Om Hans Aa A/S

Hans Aa A/S er en markedsledende producent af specialdesignede industrielle presenninger. Virksomheden har leveret innovative presenningsløsninger worldwide siden 1949. Der leveres presenningsløsninger til vindindustrien, offshore-industrien, til landbrug og mange flere. Hovedkontoret er placeret i Esbjerg, og der er produktionsfaciliteter i Polen og Kina. Samlet set har Hans Aa A/S på nuværende tidspunkt +300 medarbejdere på globalt plan.

 

Title:
Controller/Regnskabschef
Country:
Danmark
Application deadline:
ASAP
Send application to: